Ve­urstofa ═slands

Ů÷rf fyrir snjˇflˇ­avarnarvirki ß ═slandi. Yfirlit og mat ß kostna­i. Athugun ger­ fyrir Umhverfisrß­uneyti­ og sveitarstjˇrnir ß snjˇflˇ­ahŠttusvŠ­um

Tˇmas Jˇhannesson, Karstein Lied, Stefan Margreth, Frode Sandersen
V═-R96003-┌R02; nˇvember 1996

M÷guleikar ß snjˇflˇ­av÷rnum hafa veri­ athuga­ir fyrir 8 sveitarfÚl÷g ß Vestfj÷r­um, Nor­ur- og Austurlandi og grˇft mat lagt ß byggingarkostna­ ■eirra. Innan ■essara sveitarfÚlaga eru stŠrstu ■ÚttbřlissvŠ­i ■ar sem hŠtta er ß snjˇflˇ­um hÚr ß landi. Kostna­ur vi­ snjˇflˇ­avarnirnar er borinn saman vi­ ver­mŠti eigna ß ■eim svŠ­um sem varnirnar mi­ast vi­. Heildarkostna­ur vi­ varnartill÷gurnar er um 7 milljar­ar kr. Ver­mŠti bygginga og annarra eigna ß vi­komandi svŠ­um er vÝ­ast nokkrum sinnum hŠrra en ߊtla­ur kostna­ur vi­ varnirnar.

B˙ast mß vi­ a­ kostna­ur vi­ styrkingu og varnir einstakra bygginga ß svŠ­um, ■ar sem till÷gur a­ v÷rnum eru ekki lag­ar fram, geti or­i­ nokkur hundru­ milljˇnir kr. Einnig mß reikna me­ a­ kostna­ur vi­ snjˇflˇ­avarnir Ý sveitarfÚl÷gum, sem ekki voru tekin fyrir Ý athuguninni, svo og kostna­ur vi­ krapa- og aurflˇ­avarnir, sem einungis var athuga­ur lauslega, geti numi­ nokkrum hundru­um milljˇna kr. Kostna­ vi­ uppkaup eigna ß svŠ­um ■ar sem snjˇflˇ­avarnir eru ekki taldar koma til greina vegna erfi­ra a­stŠ­na e­a ˇhˇflegs kostna­ar, er erfitt a­ meta. Hann er me­al annars hß­ur l÷gum og regluger­um um uppkaup eigna. Ůessi kostna­ur getur einnig numi­ allm÷rgum hundru­um milljˇna kr. Ůegar tillit er teki­ til ■essara vi­bˇtarkostna­arli­a er ni­ursta­a skřrslunnar a­ heildarkostna­ur vi­ snjˇflˇ­avarnir og uppkaup eigna hÚr ß landi geti numi­ u.■.b. 9 millj÷r­um kr. Kostna­armati­ er allmikilli ˇvissu undirorpi­, einkum vegna ˇvissu um umfang snjˇflˇ­ahŠttusvŠ­a og ˇljˇsra h÷nnunarforsenda fyrir snjˇflˇ­avarnarvirki. Einnig er ˇvissa Ý mati ß varnarkostna­i ß svŠ­um sem ekki voru sko­u­ Ý athuguninni. Erfitt er a­ leggja formlegt mat ß ˇvissuna en e­lilegt er a­ mi­a vi­ a­ heildarkostna­urinn geti numi­ ß bilinu 7 til 14 millj÷r­um kr. ■egar tillit er teki­ til ■essarar ˇvissu.

Snjˇflˇ­ahŠttu ß svŠ­unum, sem tekin eru fyrir Ý skřrslunni, er lřst me­ svok÷llu­u "hŠttustigi". Ůa­ er annars vegar byggt ß tÝ­ni og stŠr­ snjˇflˇ­a og hins vegar ß fˇlksfj÷lda ß svŠ­inu. R˙mlega helmingur heildarkostna­ar vi­ snjˇflˇ­avarnir, sem hÚr er fjalla­ um, svarar til svŠ­a ■ar sem hŠttustigi­ gefur til kynna mesta snjˇflˇ­ahŠttu.

Beint efnahagslegt tjˇn af v÷ldum snjˇflˇ­a Ý ■Úttbřli ß ═slandi ß tÝmabilinu frß 1974 til 1995, a­ me­t÷ldum kostna­i vi­ uppkaup eigna og byggingu snjˇflˇ­avarna, er um 3800 milljˇnir kr. Ůß er me­talinn kostna­ur vi­ flutning S˙­avÝkur, uppkaup eigna Ý HnÝfsdal og ߊtla­ur kostna­ur vi­ snjˇflˇ­avarnargar­a ß Flateyri sem hafin er bygging ß. Tjˇn af v÷ldum snjˇflˇ­a utan ■Úttbřlis er hins vegar ekki tali­ me­. Ůar er um a­ rŠ­a tjˇn ß Ýb˙­ar- og ˙tih˙sum ß sveitabŠjum, sumarb˙st÷­um, tjˇn ß vegum ˙ti, skemmdir ß sÝma- og rafmagnslÝnum, skÝ­alyftum o.fl. Ůetta tjˇn, sem fellur ß allmarga mismunandi a­ila, er umtalsvert. Engu a­ sÝ­ur mß gera rß­ fyrir a­ ■a­ sÚ allmiklu minna en tjˇn af v÷ldum snjˇflˇ­a ß ■orp og bŠi ß tÝmabilinu.

Alls hafa 52 farist Ý snjˇflˇ­um ß bygg­ bˇl ß tÝmabilinu frß 1974 til 1995. Ef manntjˇn er tali­ me­ Ý efnahagslegu tjˇni me­ sama hŠtti og Ý nř˙tkominni skřrslu um tjˇn af v÷ldum umfer­arslysa ß ═slandi (100 milljˇnir kr. ß hvern mann sem ferst af slysf÷rum), ■ß er heildartjˇn af v÷ldum snjˇflˇ­a ß ═slandi ß ■essu 22 ßra tÝmabili sambŠrilegt heildarkostna­i vi­ snjˇflˇ­avarnirnar sem lřst er Ý ■essari skřrslu.

Til ■ess a­ bŠta forsendur fyrir h÷nnun varnarvirkja er mikilvŠgt a­ rß­ist ver­i Ý řmsar rannsˇknir ß snjˇflˇ­aa­stŠ­um hÚr ß landi. Ůar mß nefna endursko­un hŠttumats, reglulegar mŠlingar ß snjˇs÷fnun ß upptakasvŠ­um, rannsˇknir ß virkni stÝflumannvirkja og snjˇflˇ­akeila, rannsˇknir ß e­liseiginleikum snŠvar hÚr ß landi me­ tilliti til upptakasto­virkja og athuganir ß notagildi snjˇs÷fnunargrinda ß a­sˇpssvŠ­um.

RÚtt er a­ undirstrika a­ st÷­ugt eftirlit me­ snjˇflˇ­ahŠttu er nau­synlegt ß ÷llum svŠ­um ■ar sem snjˇflˇ­ ˇgna bygg­ e­a umfer­. A­stŠ­ur til byggingar snjˇflˇ­avarnarvirkja eru stundum erfi­ar vegna takmarka­s rřmis fyrir stÝflumannvirki e­a ˇvissu um sta­setningu upptakasvŠ­a ■ar sem reisa ■arf upptakasto­virki. Vi­ slÝkar a­stŠ­ur ■arf a­ gera rß­ fyrir st÷­ugu eftirliti me­ snjˇflˇ­ahŠttu og rřmingarvi­b˙na­i ■egar snjˇflˇ­ahŠtta kemur upp. St÷­ugt eftirlit er einnig nau­synlegt ■egar skilyr­i til byggingar snjˇflˇ­avarna eru gˇ­. Fylgjast ■arf me­ ■vÝ hvort ˇfyrirsÚ­ar a­stŠ­ur sÚu a­ skapast ■annig a­ hŠgt sÚ a­ grÝpa til rß­stafana Ý tÝma til ■ess a­ tryggja ÷ryggi Ýb˙a ß svŠ­inu.


UppfŠrt: aprÝl 1999. Athugasemdir sendist til: tj@vedur.is